Kijara-tegneserier

 

 

 

Spruttens Forbandelse

 

Dette er et 1-sides bidrag til Seriejournalens julekalender 2011. Reglerne for bidrag lød på, at der skulle indgå en detektiv, en blæksprutte og en papkasse. Trenden i kalenderen blev hurtigt, at det handlede om en mystisk blæksprutte i en papkasse, som bliver sendt rundt til forskellige detektiver. Så her har Darwin, Kijara og Naid altså fået Sprutten.

 

Læs Spruttens Forbandelse her:

 

 

 

 

Hjernesagen

 

Hjernesagen er en 8-siders historie fra sommeren 2011 og er lavet til den danske antologiserie Fantasmagori. Denne historie finder sted efter Kijara har forladt Klanen og mens hun er under oplæring som politiagent.

 

Tegneserien kan købes på tryk (fra september 2011) i en antologi med andre danske tegneserier for 30 kr gennem forlagets hjemme side på Vatikan.dk 

 

Læs Hjernesagen her (de sidste to sider følger først efter at tegneserien er udkommet på tryk):

 

 

 

 

 

Date Night 

 

Denne tegneserie er fra vinteren 2011 og er udkommet i antologien Fantasmagori 3 og kan købes gennem forlagets hjemmeside her: Vatikan.dk

 

Historien i Date Night finder sted før Kijara blev snuppet af politiet og blev hvervet som politiagent på et tidspunkt, hvor hun stadig bor sammen med sine tre kriminelle brødre i den mafiaagtige organisation Klanen. I historien er hendes brødre ude efter at hooke hende op med en mandlig kriminel forretningsforbindelse, hvilket Kijara ikke er helt tilfreds med.

 

Læs Date Night her:

 

 

 

 

 

Tegneserier som svar på fanspørgsmål

 

Disse to sider er ren sjov. Det er figurerne fra Kijara tegneserien, som besvarer spørgsmål fra Kijaras fans på websiden deviantART.

Siderne er MEGET hurtigt skitset op, så pæne streger og korrekt anatomi har måttet vige for humor...

 

Klik på siderne for at læse dem i stort format:

 

 

 

 

 

 

 

 

Club Sfinxx

 

Denne Kijara-tegneserie er svaret på en webcomicudfordring på Seriejournalen i foråret 2010. Det hele gik ud på at lave en 'Omvendt Anders And historie' (men IKKE med disneyfigurer). Udgangspunktet er et brev fra 1970 med forlagets retningslinjer for tegnere og forfattere for Anders And Bladet, om hvordan en tegneserie til bladet bør bygges op. Disse retningslinjer skal så vendes 180 grader om. Alt det der bliver anbefalet at gøre, skal vi IKKE gøre, og alt det der bliver nedlagt forbud mod, skal være med i tegneserien.

 

Kort fortalt står der i brevet, at historierne skal være morsomme, ikke voldelige og fri for alle former for alkohol, tobak, sex, aggression, grovheder og voldshandlinger, had mod skolen, nationalistiske betegnelser, diskrimination og latterliggørelse af minoriteter, langhårede eller andre særprægede grupper. Der må heller ikke foregå mere end to sideløbende handlinger og historiens pointe skal være visuel frem for sproglig.

 

At få det modsatte af alle de krav ind på en 3-siders tegneserie OG at indflette mine egne figurer var noget af en udfordring, men det lykkedes okay i sidste ende.

 

Læs Club Sfinxx her:

 

 

 

 

 

Blåbær fra Mars

 

Blåbær fra Mars er den første korte Kijara-tegneserie - den er fra foråret 2010. Det er et 3-siders bidrag til en webcomic udfordring på Seriejournalen, som gik ud på at skabe historien bag den autentiske avisoverskrift: "'Blåbær' på Mars forvirrer forskerne", som omhandler fundet af Marssten med nogle små runde kugler på. Udfordringen havde en meget kort frist og siderne er derfor ikke så gennemarbejdede som Kijara tegneserierne normalt er. Stilen er også noget mere parodierende og humoristisk end de andre Kijara tegneserier.

 

Læs Blåbær fra Mars her: